Fortsæt til hovedindholdet

Basislinje Kirkesanger 

Basislinjen for kirkesangere (BAKS) er et grundforløb til Kirkesanger (KM SK)


Basislinjen for kirkesangere (BAKS) er et grundforløb til KM S (Kirkemusiker - Sang). Efter BAKS kan du søge optagelse på KM S.

Her får du en fundamental indføring i alle de aspekter, der er ved jobbet som kirkesanger eller kirkekorsanger.

Forløbet er normeret som et 2-årigt deltidsstudium.

Der undervises i følgende fag:

 - Sang
 - Klaver
 - Korsang
 - Gudstjenestepraksis
 - Hørelære

Der undervises på hold i alle fag med undtagelse af sang og klaver. Tilrettelæggelsen af undervisningen varierer fra skole til skole. 
Kontakt skolerne for informationer om skemaer og årsplan.

Mødepligt
Der er mødepligt til undervisningstimerne på kirkemusikskolerne.

Hjemmeforberedelse
Der stilles krav om en del hjemmearbejde som forberedelse til såvel solo- som holdtimer. Som studerende på basis vil fremmødet på studiet og forberedelse til timerne for langt de fleste svare til halvtidsbeskæftigelse. 

Danskkrav
Undervisningen foregår på dansk. Det forventes, at studerende, der ikke har dansk som modersmål, behersker sproget i et omfang som minimum svarende til A2-niveau jævnfør Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.