Fortsæt til hovedindholdet
Orgel
Basislinje for orgel

Basislinje for organister (BAO)

Basisforløbet for organister (BAO) er et grundforløb til Orgel og korledelse (KM OK). Efter BAO kan du søge optagelse på KM OK

Uddannelsen indeholder fag, som for en stor del fortsættes på KM OK-niveauet. Det er en god idé at begynde på BAO, hvis du ikke har spillet med pedal før, ikke har beskæftiget dig med musikteorien eller bare har lyst til at starte dit studium i et lidt roligere tempo. Forløbet er normeret til 2 års (deltids-)studium.

Der undervises i følgende fag:

  • Orgel
  • Klaver
  • Stemmelægning/korsang
  • Gudstjenestepraksis
  • Hørelære og almen musiklære
  • Satslære

Der undervises på hold i alle fag med undtagelse af orgel og klaver. Tilrettelæggelsen af undervisningen varierer fra skole til skole. Kontakt skolerne for informationer om skemaer og årsplan.

Mødepligt
Der er mødepligt til undervisningstimerne på kirkemusikskolerne.

Hjemmeforberedelse
Der stilles krav om en del hjemmearbejde som forberedelse til såvel solo- som holdtimer. Som studerende på basis vil fremmødet på studiet og forberedelse til timerne for langt de fleste svare til halvtidsbeskæftigelse.  

Danskkrav
Undervisningen foregår på dansk. Det forventes, at studerende, der ikke har dansk som modersmål, behersker sproget i et omfang som minimum svarende til danskprøve A2-niveau.

Studieordning

Du kan læse mere om basislinjen i orgelstudieordningen.

Ansøgning og optagelsesprøve

For at blive optaget på Basisforløbet til Kirkemusiker - orgel og korledelse skal du til en optagelsesprøve.

Læs mere om ansøgningsproceduren.