Sang og korledelse
Hverdagen for en kirkekorleder

Hvad laver en sang og korleder?

Med en sang- og korledereksamen er man godt klædt på til at varetage opgaven med at lede børnekor, ungdomskor og/eller voksenkor.

At lede et kor handler om meget andet end at begynde og slutte samtidig. Det kræver indsigt i stemmebrug, klangdannelse, pædagogik, slagteknik og meget mere.

Med en uddannelse som Kirkemusiker - Sang og korleder får du en kompetencegivende uddannelse, der giver mulighed for at søge stilling som korleder i folkekirken.

Der er et voksende behov for sang og korledere i folkekirken, da der over hele landet er stigende interesse for korsang i alle aldersgrupper. Der er derfor gode muligheder for at få job.

Uddannelse som Kirkemusiker - Sang og korleder kan evt. være springbræt til en konservatorieuddannelse.