06
okt
Foredrag: Den danske operasanger Vilhelm Herold – hans liv og pladeoptagelser 1900-1915 v. rektor Hans Chr. Hein.
Løgumkloster Kirkemusikskole i korsalen
Vilhelm Herold var omkring år 1900 en feteret operastjerne med gæstespil på Europas store scener. Hans karrieres højdepunkt kan stadig ”genopleves” gennem optagelser fra grammofonens barndom, idet han som en af de første i Danmark indspillede et væld af sange og operaarier, og ved rensning og restaurering med digital teknik er mange af disse optagelser atter blevet særdeles hørværdige.
I foredraget fortælles om Herold og hans tid, og ikke mindst gives der eksempler på hans eminente sangkunst.
Der er gratis adgang til foredraget og tilmelding kræves ikke.