Fortsæt til hovedindholdet
Vestervig Kirkemusikskole
DUO - De Unge Organister

DUO inviterer til to OrgelSøndage i efteråret 2023

Invitation til børn og unge organister

I efteråret 2023 inviterer Vestervig Kirkemusikskoles børne-/ungeafdeling, DUO, til to OrgelSøndage i Aarhus. Arrangementerne er i udgangspunktet for orgelelever mellem 12-25 år, men alle orgelinteresserede er velkomne til at lytte med og ligeledes orgelundervisere.

Der er følgende arrangementer:

Efteråret 2023 har DUO valgt at sætte fokus på improvisation og til dette store og brede emne, er koncertorganist og idéhistoriker, Lars Rosenlund Nørremark, inviteret. Han har nok én af Danmarks – måske største! - cd-samling på intet mindre end over 4.000 stk. og derudover kommer der lp-plader og pianoruller.

Når det kommer til gamle indspilninger, er Lars Nørremark én af de første i Danmark man bør gå til. Foruden hans store interesse for gamle optagelser og orgelfaget, har han nogle anderledes vinkler at trække på i kraft hans idéhistoriker-hat.

Emnet bliver fordelt over to OrgelSøndage i en kombination af foredrag og masterclass, hvor ALT er tilladt!

 

1. gang / Fredenskirken, Aarhus (Viby J)

Søndag den 1. okt. 2023 kl. 13.00-15.30

13.00-14.30 – Foredrag om ”Improvisation – noder og unoder” (inkl. pause)

14.30-14.45 – Pause

14.45-15.30 – Masterclass – hvor ALT er tilladt! Her tages der udgangspunkt i ”fri improvisation”.

 

2. gang / Fredenskirken, Aarhus (Viby J)

Søndag den 26. nov. 2023 kl. 13.00-15.30

13.00-14.00 – Opsummering af foredrag og ny musik

14.00-15.30 – Masterclass – hvor ALT stadig er tilladt – (inkl. pause):

Denne gang tager improvisationen udgangspunkt i nedskreven musik, så tag derfor gerne en enkel orgelsats med, en salme eller bare en melodi, som man har lyst til at improvisere over.

Der vil være sørget for kaffe, the og juice samt lidt sødt til ganen undervejs, så den overordnede huskeliste er: orgelsko, noder og et åbent sind J

Tilmelding:

Herunder finder I tilmeldingsblanketten. Alle felter bedes udfyldt.

De to OrgelSøndage er tiltænkt som en del 1 og 2 og der opfordres til, så vidt det er muligt, at melde sig til begge dage.

Senest tilmeldingsfrist: mandag den 25. sep. 2023

På vegne af Vestervig Kirkemusikskole, DUO
Louise Boll, projektleder og koordinator

Har du nogensinde prøvet at spille på et orgel?

Orglet er det største instrument i verden – og ingen orgler er ens!
Måske har du aldrig tænkt på, at det er muligt at gå til orgel – men det kan du!

Er du mellem 10 og 25 år gammel og nysgerrig efter at prøve at spille orgel, kan du tilmelde dig orgelundervisning ved Vestervig Kirkemusikskoles børne-/ungeafdeling DUO. De første 9 lektioner er GRATIS, og herefter kan man fortsætte med særlig rabat.

Til en start er du velkommen til at komme til en prøvetime og se, om det er noget for dig. I det hele taget bare det at prøve et orgel er en stor oplevelse i sig selv! Som elev vil du blive undervist i at spille med både hænder og fødder, læse rytmer og noder, spille firhændigt og meget mere. Det er selvfølgelig en fordel at have nodekendskab, men bestemt ikke et krav.

Hvis du har lyst til at starte til orgel og er interesseret i en prøvetime eller bare er nysgerrig efter at høre mere, så kontakt Louise Boll :
louiseboll@gmail.com / mobil: 29894297 

Følg med på Facebook og hold dig opdateret om kommende arrangementer, videoer, nyheder og andet spændende!

Praktisk info:

  • Soloundervisning a 25 minutter. Tidspunkt aftales nærmere med underviseren.
  • Man kan tilmelde sig ni lektioner i efteråret/vinteren og ni lektioner i foråret/sommeren, hvilket fordeles med ca. to ugers mellemrum. Der er dog også mulighed for at tilkøbe sig 18 lektioner pr. halve år, så undervisningen er hver uge.
  • Foruden soloundervisning arrangerer DUO ca. seks arrangementer om året, hvor vi bl.a. besøger forskellige spændende orgler og holder elevkoncerter. Unge orgelelever under 18 år kan deltage.
  • Hvis der ikke er en orgelunderviser i dit lokalområde, vil DUO hjælpe dig med at finde en.

Priser:

De første 9 lektioner på et ½ år er gratis, herefter gælder følgende priser:
9 lektioner a 25 min. på et ½ år: 995 kr.
18 lektioner a 25 min. på 1 år: 1.990 kr.
36 lektioner a 25 min. på 1 år: 3.980 kr.