Fortsæt til hovedindholdet

For studerende


Baggrund

Vores lærere er alle uddannet ved danske eller udenlandske musikkonservatorier. De fleste har foruden undervisningen her, ansættelse som korledere, kirkesangere eller organister i folkekirken.


Parkering

Ved afdelingerne i Odense på Tornbjerg Gymnasium, i Tarm og i Løgumkloster er der gode muligheder for at parkere. I Horsens kan det være mere udfordrende at finde en parkeringsplads ved Vor Frelser Kirke og tilhørende Sognehus.


SU

Uddannelserne Kirkemusiker
- Orgel og korledelse 
- Sang
- Sang og korledelse 
læst på heltid, giver dig mulighed for at søge SU via su.dk. Skolen går i dialog med alle heltidsstuderende efter optagelsesprøverne i forhold til SU.


Studiekort

Du kan få udstedt et studiekort, ved at maile et billede til administrationen lkms@km.dk, som sender kortet retur med posten


Gennemsnitsalderen

Aldersmæssigt har skolen studerende fra ca. 20 år og opefter. Gennemsnitsalderen for vores studerende er godt 40 år.


Geografi

Løgumkloster Kirkemusikskole dækker hele Sydjylland samt Horsens Provsti i Århus Stift. De fleste studerende vælger at modtage undervisning i den nærmeste afdeling. Dog må alle til Løgumkloster til prøver og eksamener samt enkelte fag. 


Hjemmearbejde

Det forventes du møder velforberedt til timerne. Afhængig af linje og tid på året vil der forberedelsestiden variere. Op til prøver og eksamener må du forvente at skulle bruge mere tid.


Udstyr

Organister rådes til at anskaffe et par orgelsko.
Adgang til en pc er en nødvendighed, da informationer i forbindelse med skolegangen, som skemaer, oversigt over uddannelsesforløbet, repertoirelister osv. tilgås via internettet. Alle meddelelser fra administrationen er via mail.