Fortsæt til hovedindholdet

Ansatte ved Folkekirkens Kirkemusikskoler

Herunder kan du via knapperne og drop-down-menuerne finde den eller de ansatte, du ønsker at vide mere om.

 

Claus Pedersen

E-mail:cp@ellevangkirke.dk
Skole:Vestervig Kirkemusikskole, afd.:Aarhus
Fag:orgel, børnekorledelse
CV:
Claus Pedersen tog Kirkemusikalsk diplomeksamen fra Det Jyske Musikkonservatorium i 1996 som orgelelev af Bent Frederiksen, John Frandsen og Anders Riber, og med Søren Birch som lærer i korledelse. Han havde tilmed videregående studieophold 1995 i England hos orgelprofessor David Sanger. Claus har haft supplerende studier i korledelse hos Mogens Dahl og har løbende deltaget i diverse orgel-mesterkurser hos bl.a. Olivier Latry, Gillian Weir og Nigel Allcoat. 

I årenes løb har Claus Pedersen været dirigent for Kammerkoret Con Brio, Kammerkoret Elleklang, Mandskoret Vox Aros samt Ellevang Kirkes Børnekor og Ellevang Vokalensemble. Han har også været bestyrelsesmedlem i Folkekirkens Ungdomskor (FUK), Århus Stiftskreds i 15 år. I 1997 blev han ansat som lærer i orgel og korledelse ved Vestervig Kirkemusikskole, hvor han stadig underviser. Umiddelbart efter konservatorietiden fik Claus Pedersen i 1996 ansættelse som organist og korleder i Ellevang Kirke, Risskov, som er kendt for sit aktive musikliv. Samme sted er han kunstnerisk leder af Aarhus Sommerfestival, en koncertrække med klassisk kammermusik. Claus har koncertvirksomhed som orgelsolist, akkompagnatør og korleder.