Om Vestervig Kirkemusikskole
Rektor har ordet

Rektor har ordet
 

Dimissionstale 2022

Kære dimittender. Tillykke med jeres eksamen. I er en stor flok på hele 18 organister og 10 kirkesangere, som tager eksamen i år. Til sammenligning var der i 2019 blot 6 stk. af hver type og i et typisk år ca. 15-20 dimittender i alt. Og der har været fremragende eksamenspræstationer imellem i de forgange uger, også en del, som vi ikke fik at høre i dag til koncerten, idet alle ikke kan komme til.

I 28 dimittender kan være stolte af den grundfaglighed, som I har fået her på skolen inden for hhv. orgel, korledelse og sang og med den helt specielle vinkel at virke i en folkekirkelig sammenhæng. Ikke desto mindre er det en faglighed, som er under pres i dagens Folkekirke. En faglighed, som ikke alle anerkender, og der stilles indimellem spørgsmål til, om den er nødvendig eller overhovedet ønskelig.

Det skal I være parate til at modbevise. I skal gå i positiv dialog med ikke-musikerne, det være sig menighedsråd, præster og sognebørn. I skal lytte til dem og oplyse dem. I skal sige JA og NEJ til opgaverne. Ja til de opgaver, som I vil, kan og bør løse – og nej til det, I ikke vil, kan og bør løse – naturligvis med en faglig begrundelse.

Det er opgaven for en kirkemusiker anno 2022. Til stadighed at føre bevis for sin egen eksistensberettigelse eller sagt mere positivt: At gribe en enestående mulighed for at skabe folkelig og bred erkendelse af, at kirkemusikken har et kæmpe potentiale for forkyndelsen, som ingen er tjent med at undvære.

Og HUSK: Jeres allerbedste kort er ikke jer selv eller jeres uddannelse, det er musikkens egen kraft, når den rører, berører, vækker håb og begejstrer lægfolk, som det sker hver eneste dag i kirker og sognegårde.

Og som det skete for en kræftramt kvinde, der havde lyttet til sangen ”Blackbird” af Paul McCartney igen og igen hver nat, mens hun var i behandling. Den var et lyspunkt i en livsfase, som bare skulle overstås.

”Håbet, jeg hver gang fandt i den sang – og vel også kemoen – kurerede mig.”

Den håbefulde sang er i øvrigt blevet til efter inspiration af J.S. Bach, idet de to 12-årige drenge, Paul McCartney og George Harrison, ville lære at spille guitar og studerede Bachs Bourré i e-mol skrevet for lut ”for at vise folk, at vi ikke var så dumme, som vi så ud til” – fortæller Paul McCartney.

”Jeg udviklede melodien på guitar baseret på Bach-stykket og indpassede ordene”, fortæller han og fortsætter:

”En del af den struktur er en speciel harmonisk ting mellem melodien og basgangen, som fascinerede mig. Bach var altid en af vore foretrukne komponister – vi følte, vi havde en masse tilfælles med ham”, forklarer Paul McCartney i sin selvbiografi.

Ingen musikere med respekt for sig selv kan springe over Bach. Der er rum for både Bach og Beatles. Selv om vi synes, at meget er af lave, og at nattens mørke somme tider omslutter musikken i folkekirken, så er der håb, ligesom for den kræftramte kvinde og for solsorten i sangen. Så opgaven er at komme på vingerne og være flyvende:

“Blackbird singing in the dead of night
Take these broken wings and learn to fly”

Rektor Tine Fenger Thomsen 
juni 2022