Kirkemusikken har historisk set altid været til forhandling mellem tradition og fornyelse, og med et par hundrede års mellemrum tager udviklingen gerne et tigerspring.
For præcis 500 år siden udgav Martin Luther sin første salmebog på tysk. Luther skrev på tidens kendte melodier og indvarslede sang på modersmålet til erstatning for de latinske messeled. Med reformationen blev vi hermed alle inviterede til at deltage aktivt i musikalske ytringer til Guds lovprisning! Vestervig Kirkemusikskole fejrer begivenheden sammen med Folkekirkens Videns- og Udviklingscenter med et seminar om luthersk salmesang den 19. november i Aarhus.
300 år senere – i 1824 – formulerede N.F.S. Grundtvig sin vision for fornyelse af den lutherske salmesang. Vores nyansatte underviser, teologen Kristoffer Garne, fortæller på salmer.dk om, hvordan Grundtvig gendigtede fortidens salmer for at give styrke til nutidens sang.
”Fortiden er ikke forbi. Den lever i nutiden. Gud er i sit ord lige så lyslevende til stede iblandt os, som var Jesus fysisk konkret til stede hos os. Og fortidens trosfæller, hvis fugle-munde Gud oplod til salmesang, lever i og med os og synger med på vores lovsang.”
Grundtvig gav os en salmeskat. Men han gav os også inspiration til at fortsætte udviklingen af kirkesang og musik, der forkynder til tiden:
”Grundtvig følger den tanke, som Luther engang formulerede, at gudstjeneste er der, hvor Gud selv taler til sin menighed, og den svarer ham i bøn og lovsang.”
Morgendagens Kirkemusiker var titlen på en debat under det netop afholdte Nordisk Kirkemusiksymposium i København. Panelet bestod af fem organister, uddannelses- og organisationsfolk fra Island, Norge, Sverige, Finland og Danmark med indgående kendskab til den aktuelle udvikling inden or kirkemusikken i de respektive lande.
På tværs af landene var der en udtalt fælles bekymring for kirkemusikkens fremtid. Kløften vokser sig dybere mellem på den ene side en organistfaglighed, der bygger på stor musikalsk og liturgisk viden og færdigheder og på den anden side en i accelererende grad mindre kirkevant befolkning.
Konflikten er reel og påvirker sikkert til tider humøret hos mangen organist. Men det er en institutionel krise og ikke en musikkrise. Glæden ved musik er en almenmenneskelig erfaring, og musik har til alle tider indgået i kultiske sammenhænge.
David Scott Hamnes er organist og forsker i liturgi og deltog i paneldebatten for Norge. Han havde et spændende blik på gudstjenesten som en arena for læring, som skaber et fælles resonansrum, hvor alle har mulighed for at deltage aktivt på egne præmisser i et praksisfællesskab.
Så hvis man ønsker at tage livtag med problemet, må man gøre som David og bygge nye broer og skabe nye forbindel-ser, der gør det muligt for kirkemusikken at understøtte sit grundlæggende formål - at formidle forkyndelsen.
Med venlig hilsen
Martin Gade
Rektor
26/9-2024
