Fortsæt til hovedindholdet
Om Vestervig Kirkemusikskole
Rektor har ordet

Rektor har ordet
 

Dimissionstale 16/6 2024

Kære dimittender!

Tillykke med jeres eksamen og med, at I i dag har nået et stort personligt mål.

”Når vi synger sammen, får vi også samme åndedræt. Vi trækker vejret på samme tid og bliver én krop. Vi får fornemmelsen af at være i relation til de mennesker, der er omkring os, fordi vi synger de samme ord som dem. Vi oplever, at vi ikke er alene i verden. At vi alle har en stemme at bidrage med. Vi kan alle være med uanset alder, hvem vi er, hvor vi kommer fra, eller hvad vi står for. Når man synger fællessang, bliver man bekræftet i, at fællesskabet findes.”

Ordene tilhører forfatteren Dy Plambech, som i år vandt konkurrencen om en ny grundlovssang.

Jeg er gennem årene i stigende grad blevet optaget af, at musik er fællesskabets kunstform. Det er en helt personlig, erfaringsbaseret erkendelse som mange kan genkende. Fx forfatteren Dan Turèll, der fortæller, at han som 10-årig besvimer under morgensangen til "Lyset Engel går med glans" på Vangede Skole. Billedet og oplevelsen var for stærk.

Musikken er en fælles menneskelig mulighed, vi alle har. Musikken er et sprog, der med en langt større præcision og dybde end ord formidler følelser og budskaber. Musikken transcenderer sindet, retter opmærksomheden væk fra os selv, befrier os fra vores selvoptagethed og tilbyder et åndeligt nærvær og fællesskab.

Det er det, musikken kan – forene os i et fælles sprog.

Det har formodentlig oprindelse i den menneskelige evolution. Nøgternt beskrevet er musikkens grundlæggende funktion, at den kan samordne følelser i store forsamlinger.

Det er derfor, musik i alle kulturer til alle tider har haft en vigtig kultisk funktion. Siden oldkirken har musikken været et bærende element i gudstjenesten.

Søren Krogh, vores lokale præst her i Vestervig, fortalte mig forleden, at han opfatter liturgien som en kunstform. Og jeg er helt med ham her.

Jeres nye opgave som kirkemusiker er derfor helt central i gudstjenesten, for I skal lede og facilitere den kunstneriske proces i dialog med præst og menighed og lade musikken tjene til forkyndelse af ordet på en måde, så vi alle er med.

Men folkekirken er også en kulturinstitution, som løfter brede samfundsmæssige opgaver, når det etablerede system giver op. Når folkeskolen og musikskolen ikke længere rækker, fortsætter kirken som ramme om børns og unges fællesskab og musikudfoldelse helt ude i yderste klitrække.

Her får I en helt særlig opgave med at drage mennesker ind i musikalske fællesskaber både i og uden for kirken – hvad enten det er byboere eller Thyboer, og opgaven skal I ikke undervurdere, for jeres arbejde kan have livsændrende betydning for den, der får del.

I har nu tilbragt en årrække på Vestervig Kirkemusikskole. Det er i sin grundsubstans en kunstnerisk uddannelse med krav om den ensomme og til tider slidsomme opbygning af musikalske færdigheder. Formålet er, at I skal blive i stand til med jeres musik at sætte sindene i bevægelse.

Men I skal også rustes til at indgå i et arbejdsfællesskab sammen med mange forskellige fagligheder og frivillige kræfter. Og det kalder på nogle helt andre egenskaber end de rent musikalske.

Her er det værd at genkalde sig Løgstrups erkendelser om den etiske fordring, hvor han forankrer næstekærligheden i det universelle liv, fx på en arbejdsplads: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd”.

Jeg har lært mange af jer at kende undervejs gennem det halve år, der er gået, siden jeg tiltrådte. Især i forbindelse med skolens seminarer i korsang og gudstjenestepraksis eller til koncerter rundt om på afdelingerne. Det er i disse situationer, hvor kirkemusikskolen agerer mødested, at man trænes til den egentlige opgave – at skabe og indgå i musikalske fællesskaber.

I er kommet til Vestervig Kirkemusikskole med vidt forskellige forudsætninger. Nogle af jer har måske en tidligere musikuddannelse i bagagen. Andre har valgt efter mange år helt at skifte karrierespor og har gjort en livslang passion til profession. Nogle er allerede ansat i en kirke og bruger allerede løs af jeres talenter til glæde for menigheden, mens andre bare gerne vil være dygtige og stadig overvejer nye mål.

Den store diversitet og mangfoldighed, som I og jeres medstuderende repræsenterer, er et særligt smukt kendetegn for kirkemusikskolen. Uanset hvad I kommer med og fra, er I fælles om det samme mål: at dygtiggøre jer i musikkens og dermed fællesskabets tjeneste.

Med disse ord dimitterer jeg jer og sender jer med stor glæde og fortrøstning videre til et arbejdsmarked og en menighed, der længes efter at få del i jeres musik.

Med venlig hilsen

Martin Gade
Rektor

17/6-2024