Fortsæt til hovedindholdet
Kirkemusik
Kirkemusikkens rolle

Temaer i dagens kirkemusik

Stilistisk bredde og formidling af musikken i folkekirken.

Kirkemusikkens rolle

Kirkemusikken er som klingende musik altid nutidig i den forstand, at musikken klinger i nutiden uanset, hvornår den er komponeret. Af den grund er det et grundvilkår for kirkemusikskolerne, at vi som nutidige institutioner og med nutidens moderne syn arbejder med musik fra mange forskellige tider – forenklet sagt er kirkemusikskolerne således nutidige institutioner med speciale i at sætte liv i ældre såvel som nyere og helt ny musik. Når vi uddanner fremtidens kirkemusikere, er den fornemste opgave for skolerne at give de studerende en baggrund, der gør, at de færdiguddannede kandidater er fortrolige med såvel  traditionen  som de nye musikformer.  Traditionen er det vigtige fundament og udgangspunkt – som kirkemusiker er man i et vist omfang traditionsbærer – og samtidigt er traditionen under konstant udfordring fra fornyelsestanker og -ønsker. Tradition og fornyelse står side om side, og den veluddannede kirkemusiker evner at arbejde med respekt og faglighed inden for det samlede kirkemusikalske felt.

En tiltagende stilistisk spredning i kirkemusikken

Menigheder ud over det ganske land har i stigende grad opmærksomhed på kirkemusikken og på kirkemusikkens udvikling og/eller mangel på samme. Denne opmærksomhed har sammenhæng med ønsker om, at kirken skaber vide og fleksible rammer for kirkens virke.  Disse ønsker er bestemmende for en kirkemusikalsk udvikling, der er præget af tiltagende stilbredde og nye instrumentmuligheder og -ønsker. Samtidigt danner den øgede opmærksomhed visse steder afsæt for et bredt korarbejde med stilistisk mangfoldighed og stor aldersspredning

Sogne profilerer sig i forhold til hinanden

I arbejdet med de musikalske udtryk og de musikalske former sker der en specialisering i en del sogne, hvorved sogne profilerer sig i forhold til hinanden, og samlet set fremstår med stor bredde. Der er således sogne, der i særlig grad arbejder med korarbejde for børn, andre med voksenkor, andre igen med musikalske gudstjenester for små børn, og andre igen vælger at sætte særligt fokus på rytmisk musik eller noget helt andet.

Kirkemusik som indgang til kirken

Kirkens musikalske tradition har siden reformationen været præget af den fælles salmesang. Salmesang indgår som en vigtig del i mange af kirkens musikalske aktiviteter såsom babysalmesang, gospelkids og menighedskor og er betydende for kirkens samspil med det omgivende samfund.

Et paradoks

Samtidigt med at musikken i kirken er i fokus, ser vi i flere sammenhænge, at salmesangen, der står i centrum af al kirkemusik, er under pres.  Der er således opmærksomhed på, at musikken kan lægge noget til, som ord ikke kan, og dermed kan skabe supplerende forståelsesrum, og det er i menighederne en udbredt erfaring, at salmesangen ikke er ganske fuldtonende. Salmesangens fortsatte liv i menighederne synes således ikke at være en selvfølge.

Formidling bliver en vigtig opgave

Hvor vi, som nævnt ovenfor, ser en stigende opmærksomhed på kirkemusikkens betydning, er det kirkemusikskolernes erfaring, at der hersker en vis grad af manglende indsigt i kirkemusikalske forhold og kirkemusikalske udfordringer. Formidling bliver på den baggrund en vigtig opgave for kirkemusikere i fremtiden for derigennem at medvirke til den bedste kirkemusikalske udvikling i sognene.

Vigtigt med en solid faglighed

Den øgede interesse for de musikalske udtryk har som følgevirkning, at menighederne i mere udpræget grad end tidligere ønsker - eller ligefrem ”kræver” - særlige stykker musik fremført i kirken. Samtaler og diskussioner om musikalske ønsker er her vigtige, og nutidens kirkemusikere uddannes til at kunne gå ind i samtaler om musikvalg med en solid faglighed.