Det kan være i en landsbykirke, hvor man er enesanger, eller det kan være ved en bykirke, hvor man indgår i et kirkekor, typisk med én sanger på hver stemme (solo-kvartet).
Som kirkesanger er man ikke solist. Man er den solide ankerperson, som menigheden kan læne sig op ad og få lyst til at synge sammen med. Som kirkemusiker med sang har man hele salmebogen med tillæg som sit repertoire. Man skal kende melodierne så godt og have et så stort omfang, at menigheden føler sig tryg både på høje og dybe toner. Det gælder især de mindre kendte salmer, hvor det er vigtigt, at kirkesangeren går forrest.
Man er godt funderet i sin egen stemme og får udviklet den på kirkemusikskolen. Man lærer god vejrtrækning og støtte, og arbejder med at udvikle stemmen, så den f.eks. bliver tydeligere og kraftigere. Man lærer også, hvordan man undgår at overanstrenge sin stemme eller slide den op, så man ikke pludselig står uden stemme, når man kommer til den sidste dag i påsken eller julen.
Som korleder har man en hel palet af muligheder – man kan f.eks. oprette børnekor med korskole, man kan lave menighedskor, eller man kan lede fællessang ved kirkens arrangementer.
På kirkemusikskolerne fylder kirkelige fag som kirke-bibelkendskab, liturgik og salmekundskab en del, og det er fag, som vores studerende synes er interessante og derfor ofte bliver rigtig gode til. Det er afgørende at have et godt kendskab til både kirke og liturgi, når man skal ud og arbejde som kirkemusiker. Hos os hænger teori og praksis sammen, så når vi underviser i salmer, snakker vi også om menighedens respons, og om hvordan salmer synges, så de præsenterer sig bedst muligt for menigheden.
Med en uddannelse som kirkemusiker med sang og korledelse kan du:
- Synge salmebogens repertoire, så menigheden trygt kan læne sig op ad din stemme
- Passe på stemmen, så den ikke bliver overanstrengt og ødelagt
- Lede både børne- og voksenkor
