Uddannelser
Ansøgning og optagelse

Ansøgning og optagelse

Ansøgning

Der er ansøgningsfrist til optagelsesprøve senest 1. marts. Du tilmelder dig optagelsesprøven, ved at følge dette link

Hvis du har spørgsmål til optagelsesprøven er du meget velkommen til at kontakte din lokale kirkemusikskole.

Efter ansøgningsfristen indkalder kirkemusikskolen dig til en optagelsesprøve.


Optagelseskrav og -prøver

Efter ansøgningsfristen 1. marts modtager du en mail med dato og tidspunkt for din optagelsesprøve. Her vil det også fremgå, hvor og hos hvem du skal til optagelsesprøve ved. 

Der er nogle krav du skal opfylde for at gå til optagelsesprøve. Kravene finder du i bilagene til skolens studieordninger:

- Studieordning for basislinje i Sang
- Studieordning for eksamenslinje i Sang
- Studieordning for basislinje i Orgel
- Studieordning for eksamenslinje i Orgel og korledelse
-
Studieordning for eksamenslinje i Sang og korledelse
- Studieordning for Klokkenist

Datoerne for optagelsesprøverne ligger normalt i april og maj mdr.

Det koster 500 kr. for dig at aflægge en optagelsesprøve.

Ved tilmelding skal du bruge NemID, for at kunne logge ind i systemet. Samtidig skal du betale administrationsbidraget samt bekræfte betingelserne for dette. Beløbet dækker administrations- og censorudgifter og refunderes ikke ved afbud efter 15. marts.


Besked om optagelse

Medio juni får du besked om du er optaget og får tilbudt en uddannelsesplads. Ved bekræftelse af tilbuddet, skal du betale for årets administrationsbidrag samt indgå en elevkontrakt. Elevkontrakten vedrører forhold, som fx  mødepligt/afbud og pligt til at orientere dig i skemakompendiet og på skolens hjemmeside, samt skolens pligt til at yde dig den aftalte undervisning mm.