Vestervig Kirkemusikskole
Nyt fra rektor

Nyt fra rektor

Tine Fenger Thomsens tale ved dimission på Vestervig Kirkemusikskole juni 2017

Kære dimittender!

Så kom dagen, hvor I står med eksamensbeviset i hånden. Det kan I modtage med stolthed. Alle her i lokalet ved, at der ligger et kæmpe arbejde bag. Et arbejde i øvelokalet og ved skrivebordet.  I ved det selv, jeres lærere ved det og har svedt og blødt sammen med jer. Skolens øvrige medarbejdere ved det. Jeres familier ved det. Måske er det også gået op for jeres menighedsråd og arbejdskolleger, hvis I allerede har en ansættelse i Folkekirken – og det er netop derude, jeg håber, at eksamensbeviset stadig må have en respekt og en betydning – selv i en tid, hvor det er muligt for et menighedsråd at ansætte ikke musik-uddannede i kirkemusikerstillinger, og hvor der er mulighed for alle tænkelige personlige lønforhandlinger. Vi er oppe imod en udbredt uvidenhed om musikerfaget og om, hvilke færdigheder det kræver at stå frem som kirkesanger, at sidde på orgelbænken og om det tidforbrug der er forbundet med indstudering og udøvelse af musik – for slet ikke at tale om de mentale krav, det stiller at være kirkemusiker.  I sådan en tid er det af afgørende betydning at skabe respekt om musikerfaget , og det håber jeg, I vil være med til at gøre med den ballast I har fået her fra skolen. Vær samvittighedsfulde i jeres forberedelse. Vær fornuftige og fleksible samarbejdspartnere i forhold til præster og menighedsråd -  men også ligeværdige og stolte samarbejdspartnere.  I og vi skal gøre klart, at musik er et fag. Et fag, hvor det naturligvis ligesom inden for tømrer- og murerfaget er muligt at aflægge eksamen i de grundlæggende centrale håndværksmæssige færdigheder. Og det er netop disse færdigheder, I er blevet prøvet i ved årets eksaminer. Grundlæggende centrale håndværksmæssige færdigheder, hverken mere eller mindre – så godt som det lader sig gøre at måle disse, med de muligheder og begrænsninger der altid ligger i en prøveafvikling, hvor man skal præstere under pres.

Og det er disse grundlæggende håndværksmæssige færdigheder I skal bygge ovenpå resten af jeres musikerkarriere. For en musikertilværelse er en evig udvikling, hvor det er nødvendigt at øve sig aktivt alene for at holde sit nuværende niveau og nødvendigt at opsøge efteruddannelse for at hæve sit niveau. Også de behov – for kurser og efteruddannelse  - kan I forsat opsøge her på skolen. Det håber jeg I vil gøre brug af og reklame for.

Når det er sagt, skal jeg da indrømme, at JA musik er andet og mere end et fag. Og Gudskelov for det. Musikalsk udøven i en gudstjeneste kan glimtvis hæve sig til noget større, som er svært at definere. Det ved vi alle. Jeg er sikker på, at det er lige netop derfor, I er blevet musikere. Det er det vi lever -  ikke AF– men PÅ.  Musikkens kraft. Musikkens magi. Den kan ikke timesættes i overenskomsten, men den virker. Den virker på menigheden, på præster, på menighedsrådet. Den er større end os selv. Det må være Helligånden.

Netop i et år med reformationsfejring bør det være en selvfølge at minde hinanden om, at musikken var et vigtigt element i Luthers reformprogram. Det ved vi alle, men lad mig alligevel citere fra den officielle luther2017.dk – hjemmeside:

”For Luther var musikken helt overordnet en guddommelig gave. Musikken spejlede Guds gode skabelse og havde bemærkelsesværdige virkninger. Luther mente, at musikken kunne ophæve negative mentale tilstande og i stedet skabe glæde. På den måde blev der tæt forbindelse mellem musik og teologi. Når mennesket modtog evangeliets budskab om frelsen i Kristus, så blev det bragt i en tilstand af glæde. Og den tilstand måtte for Luther udtrykke sig i sang. Troen stemmer sindet, og musikken er den sanselige og hørbare virkeliggørelse af det, som den enkelte erfarer i sin egen tro. Som social handling blev musikken derfor i sig selv forkyndelse.”

Vi kirkemusikerehar således af Luther fået serveret vor egen eksistensberettigelse. Nu er det op til os i reformationens navn at forvalte OG forny kirkemusikken. Ikke ved at bryde ned som ved en revolution, men ved at bygge op, sten for sten, på et fundament, som allerede er lagt og kan bære. Det er bevist i 2000 år.

Pinsedag havde jeg fornøjelsen af at repræsentere Vestervig kirkemusikskole ved den nationale reformationsfejring i Haderslev Domkirke i selskab med bl.a. Dronningen. Det var en fantastisk vellykket højstemt gudstjeneste ikke mindst pga. den fornemme musik, leveret af Domkirkens tre kor og de dygtige organister og korledere. Jeg tænkte på al den dannelse og uddannelse, der er forudsætningen for, at sådanne kor kan samles og at sådanne værker kan opføres i en professionel eller semi-professionel kvalitet: Sang i hjemmene, en ordentlig musikundervisning i folkeskolen, i skolekorene og kirkekorene, nodelære og hørelære, stemmetræning og alt det sociale liv, som musikudøvelse også danner rammen for. Hertil kommer gudstjenestelæren, kormedlemmernes kendskab til kirkens tradition, liturgi og salmer.

Også i den fødekæde, i den oplæring, kommer I til at spille en rolle som korledere, sangere og organister i arbejdet med korister, konfirmander og minikonfirmander. I bærer et vigtigt ansvar som musikformidlere og pædagoger. Dette arbejde er meget vigtigt for kirken og vil ofte have menighedsrådenes bevågenhed og good-will. Udnyt det og slå på den rolle.

Under den festlige Pinsedags højmesse i Haderslev slog det mig dog, at det allerstærkeste at opleve – som sædvanligt - var salmesangen. En lovsyngende menighed, gudstjenestens subjekt, kan til stadighed røre mig. Den stemme lyder såvel i Domkirke som i en lille landsbykirke og er lige vigtig begge steder.

At understøtte menighedens stemme er jeres vigtigSTE rolle, så salmesangen i bedste reformatoriske ånd kan være redskab for forkyndelsen og for menighedens tilegnelse af det evangeliske budskab.

Gud velsigne jeres virke!