Håndbog for studerende
Håndbog - Eksamen

Eksamen

BEMÆRK: De fuldstændige eksamenskrav står i studieplanen. Den kan du få på skolens kontor eller
downloade den - se den relevante uddannelse.

Attestfag

I nogle fag er der ikke afsluttende prøve. Vi forventer derimod at studerende deltager aktivt, tilfredsstillende og regelmæssigt i undervisningen, 
dvs. med et fremmøde på mindst 80%. Lever man ikke op til kravet, skal man til en prøve. 
Vurderingen foretages af det pågældende fags lærer.

Eksamensbeviser

Organister og Kirkesangere på basis, der har deltaget aktivt i undervisningen og som ikke har et fravær, der overstiger 20% i de enkelte fag, modtager et basisbevis efter to års undervisning. 
Der er ingen eksaminer på basisuddannelserne.

Kandidater på KM OK d1 og h1, KM S d1 og KM SK d1, KM SK h1, der består årsprøverne, de såkaldte modulprøver, kan få udstedt et modulbevis, der kan downloades i Studieportalen. 

Efter at have bestået de afsluttende eksaminer, får kandidaterne
et eksamensbevis med karakterer for samtlige eksamensfag. Eksamensbeviset overrækkes ved dimissionen i juni måned. De kan endvidere hentes i Studieportalen, efter skoleårets afslutning.

Eksamensdatoer

Kirkemusikskolen afholder eksaminer i maj og juni måned. I februar måned bliver eksamensdatoerne offentliggjort i Notus, der kan tilgås via Studieportalen.

Kun hvis særlige omstændigheder taler for det, kan man få ændret sit eksaminationstidspunkt. 
Ansøgning herom skal fremsættes inden midten af marts måned.

Karakterer

Karakterer gives efter 7-trinsskalaen.

Klageadgang

Du har mulighed for at klage over:

a. eksaminationsgrundlaget (eksamensspørgsmål, opgaver og lignende)
b. eksamensforløbet
c. bedømmelsen

Hvis du ønsker at klage, kan du finde en klagevejledning på skolens kontor. Klagen skal være 
skriftlig og begrundet, og vi skal modtage den senest 2 uger efter, at eksamensresultatet er bekendtgjort.

Privatister

Privatister kan (uden forudgående undervisning på kirkemusikskolen) indstille sig til organisteksamen,   kirkesangereksamen og kirkekorledereksamen.

Organisteksamen kan evt. deles op i modulprøver, der aflægges med højst 2 års mellemrum. 
Tilmelding til eksamination foregår via hjemmesiden, deadline er 1. marts. 

Repertoirelister

Det er muligt at arbejde på repertoirelisterne i Studieportalen hele studieåret. Den endelige repertoireliste skal dog være klar og "indsendt" senest d. 1. april. 

Kravene til repertoirelisterne kan ses i Studieordningerne samt i Studieportalen, på den enkelte repertoireliste.

Sygeeksamen

Hvis du bliver syg når du skal til eksamen, skal skolen have en lægeerklæring hurtigst muligt. Du skal selv betale for lægeerklæringen.

Sygeeksamen bliver afholdt efter modtaget rastmelding, ofte i begyndelsen af det følgende studieår. 

Repertoirelister

Det er muligt at arbejde på repertoirelisterne i Studieportalen hele studieåret. Den endelige repertoireliste skal dog være klar og "indsendt" senest d. 1. april. 

Kravene til repertoirelisterne kan ses i Studieordningerne samt i Studieportalen, på den enkelte repertoireliste.