Basisforløbet for kirkesangere (BAKS)

Basisforløbet for kirkesangere er en slags grundskole for kirkesangere, forkortet BAKS. Her får de studerende en fundamental indføring i alle de aspekter, der er ved jobbet som (enlig) kirkesanger eller kirkekorsanger.

Forløbet er tilrettelagt som et 2-årigt forløb, der afsluttes med bevis for gennemførelse. BAKS kan samtidig danne forskole for Kirkesangeruddannelsen, KS, med sit fokus på grundlæggende vokalteknikker og basale musikalske færdigheder.

Der undervises på hold i alle fag med undtagelse af sang og klaver. Tilrettelæggelsen af undervisningen varierer fra skole til skole. Kontakt skolerne for informationer om skemaer og årsplan.

Der aflægges eksamen efter hvert studieår.

Du kan læse mere om BAKS-uddannelsen i studieplanen her.

Se faktaark for basis kirkesangeruddannelsen her